Pædagogiske teorier

Pas nu på
Der er ingen teori der kan stå alene, anvendes til alt eller løse alle problemer

Teorier
Instruktør
Træning
Software
Test
Rapporter
Home

Materialerne her under kan anvendes frit i non-commerciel forbindelse.
Anvendelse skal ske som vist med tydelig kildeangivelse, ud fra følgende:
Du bruger dem som de fremstår
Du sikrer korrekt kildeangivelse
Du bruger dem i videst mulig omfang via dette site.
Du sender en mail, og fortæller hvordan materialer mm. virker for dig.
SKAL materialerne bruges anderledes, så spørg først.
Link til andres materialer skal anvendes under respekt til deres copyright.

Øer af intensitet i et hav af rutiner
Thomas Ziehe er tysk professor i pædagogik og skrev bogen med titlen "Øer af intensitet i et hav af rutiner" .
Zihe gav her udtryk for at det er ok med rutine i undervisningen, blot den krydres med små bobler af intensitet. Altså perioder hvor elever møder noget anderledes og spændende.
Ziehe siger samtidigt at såfremt undervisningen planlægges med ene intensitet, så vil det jo blive hverdag, og ikke virke spændende og anderledes.
Ziehe er lærerig læsning, men tung læsning.

Øer af intensitet

Perception
Opfattelse af noget via sanserne; se-lytte-smage-lugte-føle.
Vi sanser og fortolker hvilket giver vores indtryk.
Fortolkningsprocessen forstyrres af vores viden, fordomme etc. og giver derved ikke nødvendigvis det sande indtryk.

Case - Perception
Ser du hvad du ser?

Johari's vindue
Der er to amerikanere Joseph Luft og Harry Ingham, der i midten af 1950'erne udviklede en model, der netop prøvede at beskrive et menneskes hele personlighed.
Modellen kaldes Johari-vinduet (Joseph og Harry I.). Den ser således ud:

Joharis Vindue


Modellen skal forstås således:
Det kendte område af et menneskes personlighed er det, som både personen selv og andre mennesker kender til. Det er de sider som personen åbent viser til andre. Dette område er større eller mindre, afhængigt af hvilken sammenhæng personen indgår i. Som regel er det relativt stort, når personen er i selskab med nære venner og familie, og mindre når personen er sammen med folk, han ikke kender særlig godt.
Det skjulte område er det, personen mere eller mindre bevidst skjuler for andre, af hvilke grunde det nu end kan være.
Det blinde område er den del af personligheden som er ukendt for personen selv, men kendt af andre. Det kan fx være omgivelsernes positive eller negative opfattelse af eller holdning til en person, som ikke afsløres for personen selv. Det kan også være omgivelsernes fortolkning af en persons nonverbale (kropssproglige) signaler, som personen ikke selv er klar over, at han udsender, og han er heller ikke vidende om, hvorledes omgivelserne fortolker hans kropssprog osv.
Det ukendte område er det, som både er ukendt for personen selv og andre. Det kan være evner og talenter, som personen ikke har opdaget, at han har. Det kan være en frygt for eller aversioner imod noget som personen ikke selv ved af, men som kan være årsagen til at han, uden at kunne forklare det selv, opfører sig og reagerer på nogle bestemte måder i bestemte sammenhænge.

Johari's Vindue

Kropssprog
Kroppen signaler er en vigtig del i en kommunikationsprocess. De fleste ser det ikke, men ubevidst læses signalernen alligevel.
Kropssprog er som et hvilket som helst andet sprog, et sprog der skal læres, med mange muligheder for at misforstå.
Her under en kort note om nogle af signalerne.

Kropssprog

De 7 intelligenser
Howard Gardner står bag teorien de 7 intelligenser, som han introducerede i 1983. Gardner har siden har forlænet til 9 intelligenser.
Gardners pointe er, at hvis man vil give børn gode betingelser for at lære, så skal man tilrettelægge en undervisning, som involverer mange forskellige intelligenser.
Gardner er selv frasiger sig enhver sammenligning af hans teori med teorien om læringsstile.

De 7 intelligenser i kort form
Test dig for egen intelligens
Howard Gardner's hjemmeside

G-faktoren
IK (Intelligens Kvotient) er et mål for den "generelle kognitive evne" også kendt som Spearmans g - efter den forsker som først foreslog eksistensen af den generelle psykometriske baggrundsfaktor, eller bare g.

Spearman foreslog i sin tid den model, at ethvert måleresultat skulle opfattes som sammensat af tre ting:
g - den generelle kognitive evne
s - en eller flere evner som er specifikke for den pågældende test
e - målefejl og usikkerhed

Spearmans model viste sig desværre for simpel til at holde i praksis, og i dag bruges flere forskellige modeller, der typisk indeholder såkaldte gruppefaktorer, dvs. faktorer som er fælles for mere end én test, og som påvirker de specifikke evner. Men de forskellige modeller holder alle sammen fast i den fælles generelle evne g, og hvis det bare er g der er interessant, gør det ikke den helt store forskel hvilken model der anvendes

g er tilnærmelsesvis normalfordelt i befolkningen, og måles ved at designe tests, hvor håbet er at de specifikke evner og målefejlene vil udjævnes. Det er også forskelligt i hvor høj grad g påvirker forskellige typer af opgaveresultater, så der forsøges udvalgt opgavetyper hvor g spiller så meget med som muligt. En IK-test er en test hvor det forsøges at få g til at have så stor vægt som muligt, og hvor de andre faktorer (f.eks. hukommelse, musisk sans, visualiseringsevne eller andet) er tilsvarende nedtonet. Det betyder ikke at de helt forsvinder, eller at målefejl ikke spiller ind, men statistisk set er en IK målt ved en standard IK-test et rimeligt godt mål for g.

g


Typisk defineres en IK-test i befolkningsgennemsnittet som 100, og der vælges så en standardafvigelse til at have en eller anden størrelse. Der er desværre ingen generel standard for dette, så derfor er IK ikke noget som kan sammenlignes mellem forskellige tests uden omregning. De fleste tests vælger en standardafvigelse på omkring 16, så når IK diskuteres er dette ofte den underforståede standardafvigelse.

g hænger meget sammen med Howard Gardners sproglige og logisk-matematiske intelligens, og hænger i nogen grad sammen med hans rumlige og musiske intelligens.

G-faktoren
Mensa test

Kolbs læringscirkel
Professor David Kolb (amerikansk psykolog - og omtalt som læringsteoretikeren), har beskrevet læring som en cirkulær proces.
Når vi lærer noget, gør vi det igennem forskellige aktiviteter.
Vi indhenter viden gennem oplevelser eller ved at blive præsenteret for forskellige begreber og modeller, og vi omdanner denne viden ved at tænke over den eller ved at prøve den i forhold til vores omverden.

Læring indeholder altså elementer som:
- Konkrete oplevelser
- Refleksion/eftertanke og observation
- Abstrakt begrebsliggørelse
- Aktiv afprøvning/eksperimenteren

David Kolb fastslår, at læreprocessen ikke er ens for alle. Vi udvikler en forkærlighed for at få og omdanne viden på bestemte måder – en bestemt læringsstil. Læringsstilen er formet gennem tidligere oplevelser med læring og undervisning og siden præget af uddannelsesforløb og arbejdsliv.
En persons læringsstil er ikke et fast personlighedstræk, men et mønster, der udvikler sig hele livet.
Med pædagogen John Dewey og psykologerne Jean Piaget og Kurt Lewin som udgangspunkt, udviklede David Kolb sin teori om Experiential Learning.

I Kolbs univers er læring bl.a. kendetegnet ved følgende:
- Læring er en proces; ikke et resultat
- Læring er en sammenhængende proces – baseret på erfaring
- Læring opstår i feltet mellem forventning og erfaring. Læring er således en slags 'igen-læring' eller 'om-læring'
- Læring involverer udveksling mellem person og omgivelser
- Læring er en proces, der udvikler erkendelse
- Læring er en helhedspræget tilgang til verden – og omfatter derfor både tænkning, følelse, perception og handling

David Kolb udtaler, at "læring kan bedst forstås som en proces, ikke som et produkt".

Kolbs læringscirkel


Ud fra Kolbs læringscirkel bliver det vigtigt hele tiden at tilrettelægge undervisningen og stoffet, så det så vidt muligt kan behandles såvel praktisk som teoretisk. Derudover medfører læringsbegrebet følgende "nye" initiativer:
- En stor grad af deltagerstyring
- Undervisningsdifferentiering
- Personlig lærestil, dvs. den enkelte gives mulighed for at lære på egen måde
- Erfaringsbasering, at elevens/deltagerens egne erfaringer inddrages i vid udstrækning i undervisningen
- Problemorientering, der arbejdes i undervisningen med virkelighedsnære problemstillinger
- Helhedsorientering, stoffet tilrettelægges, så eleven får mulighed for at opleve elementernes indre sammenhæng.

Kolbs læringscirkel

Læringsstil - Honey & Mumford
Peter Honey og Alan Mumford har arbejdet videre med Kolbs læringsbegreb og fremkommer med fire stadier i læreprocessen, som næsten er identiske med Kolbs:
- opleve
- reflektere over oplevelsen
- konkludere på baggrund af oplevelsen
- planlægge de næste skridt

Som Kolb mener de også, at mennesker lærer på forskellige måder, men de går et skridt videre og hævder, at vi foretrækker bestemte måder at lære på. Samtidig mener de, at de færreste er klar over deres præferencer i den retning.
Disse præferencer har Honey og Mumford omsat til fire typer læringsstile:
- aktivisten
- reflektoren
- teoristen
- pragmatikeren

At skabe rum til udfoldelse af viften af læringsstile inden for alle fagområder er en udfordring for lærere – der som alle andre også har tillagt en bestemt læringsstil.

FIRE LÆRINGSSTILE - kort fortalt

Aktivisten
Motto: ”Der må handles – afprøv det”
Foretrukne spørgsmål: ”hvad er nyt - skal vi ikke bare prøve det?”

Teoretikeren
Motto: ”Tilpas praksis efter den bedste teori” eller
Foretrukne spørgsmål: ”Hvordan forholder det sig til….?”

Pragmatikeren
Motto: ”Teori skal virke i praksis – ellers opfinder vi en ny teori”
Foretrukne spørgsmål: ”Hvordan kan det omsættes til praksis?”

Reflektoren
Motto: ”Se en problemstilling fra flere vinkler”
Foretrukne spørgsmål: ”Måske kan det gøres på flere måder?”

Læringsstil test

Læringstile - Dunn & Dunn
Læringsstile er en pædagogiskt tilgang til formidling af læring, men som enhver anden teori, så har den sine fordele og bagsider.
Dr. Rita Dunn & Dr. Kenneth Dunn står bag teorien, og deres synspunkt er at alle har deres individuelle måde at lære på.
Denne personlige læringsstil udgøres af en række biologiske, udviklingsmæssige samt miljømæssige karakteristika, som gør, at nogle lærer bedre ved visse læringsmiljøer og -metoder, som for andre kan være uden nogen som helst effekt.
Kritikerne der imod mener at den bedste læringsform kan variere over tid, situation og emne, hvorfor det vil være fatalt at binde en persons læring op på en læringsmåde. Kritikerne mener da at personen vil gå glip af væsentlige læringsmuligheder.
Produktet er commerciel, hvorfor der henvises til læringsstile's egne hjemmesider.

Læringsstile
Om læringsstile - den danske side
Lærringsstile - den amerikanske hjemmeside

Læringstile - en kritisk tilgang
Læringsstile er en pædagogiskt tilgang til formidling af læring, men som enhver anden teori, så har den sine fordel og bagsider.

Kritisk tilgang til læringsstile
Lærringsstile Fup eller fakta

AFEL - Ansvar For Egen Læring
Siden 1950'erne er der talt om indlæring, selv om dette udtryk havde et indtryk af videnspåfyldning og terperi. Pædagogisk omtalt som tankpassermodellen, hvor underviseren doserer viden og eleven tager passivt imod. Læring er så en oplevelse der opstår hen over tid.

Begrebet, AFEL, opstod i 1980'erne som en udløber af Jean Piagets kognitive læringsteori.
AFEL inddrages i den politiske linie for udannelse med henblik på at effektivisere undervisningen.
Grundideen er at eleven i læringen må tage et personligt ansvar for egen læring.
Læring ændres til et begreb om hvilken indsats eleven sætter ind for at opnå ny viden.

Senere angribes AFEL pædagogisk og begrebet ændres til MAFEL, Med-Ansvar For Egen Læring.
Der skal to personer til en lærende proces. Læring er en proces i et samarbejde mellem både elev og underviser.
Læring opstår i det miljø underviseren tilrettelægger for den enkelte elev, som meget vel kan være forskellig fra elev til elev.
MEN hvis ikke eleven medarbejder i processen og tager et medansvar vil selv den bedste underviser ikke kunne sikre eleven læring.

Underviseren skal dog være styrende medspiller, idet det er her ansvaret er placeret for at det bliver muligt for eleven at tage ansvar for egen læring.
Altså igen MEDansvar.
Derfor skal underviseren være opmærksom på følgende forudsætninger:
- Viden om læreprocessen generelt og især egen læreproces.
- Viden om kilders eksistens og brugen af disse.
- Viden om læring via samarbejde med andre.
- Evne til at kontrollere egen arbejdstid og –indsats.
- Viden om målet for læreprocessen – og kriterier for hvad der er godt og dårligt i forhold til målet.
- Evne til at se virkeligheden bag stoffet.
- Viden om hvordan resultatet af læringsarbejdet præsenteres.
- Motivation for at lære og udholdenhed.
- Selvtillid og personlig tryghed.
- Evne til at udnytte egen kreativitet.

MedAnsvar For Egen Læring - Undervisningsministeriet

FLOW
Michaly Csikszentmihalyi var den første der satte ord på at være lykkelig, tilfreds og engageret.

Flow
De bedste øjeblikke indtræffer i reglen, når et menneskes sind eller krop strækkes til det yderste i en villet bestræbelse på at gøre noget vanskeligt og værdigfuldt.´
Flowing – flydende i livets strøm

Fuld koncentration og opmærksomhed
Høj grad af indre motivation
Tidsfornemmelse ophæves
Virkelyst og fordybelse
Udsættelse af basale behov, selvforglemmelse, hengivelse, nydelse, lykke, afslapning, beherskelse, kontrol, ubesværethed.

FLOW


Konteksten er væsentlig
- At personen kan tage selvstændige initiativer og bevare indre kontrol
- At der er konkrete energigivende mål
- At der er håndterbare, ubureaukratiske regler
- Høj grad af fleksibilitet
- Mulighed for at tilpasse udfordringer med kompetencer
- Tydelig og ikke-ydmygende faktoer, så det er muligt at koncentrere sig.

De tilsvarende personlige egenskaber må være til stede:
Udholdenhed, målrettethed, stressregulering.
Som voksen, at man finder sine karakterstyrker eller dyder, og tilrettelægger sit liv pba. Dette eks. visdom og viden, spiritualitet, humanitet og kærlighed.

Man kan ikke fortløbende være i flow, men vil opleve kedende situationer, hvor man så skal bringes tilbage i flow igen.
Er det for nemt – svært!
Flow er vejen mellem udfordring/kedsomhed, hvor de to begreber ikke må tage overhånd, men skal være til stede i passende mængde.

Side emner:
Nuzo, nærmeste udviklings zone

Flow i ord
Flow vist skematisk



Copyright - Materialet kan frit (non-commercial) anvendes via lillearden.dk